Gaven til ham – hvis det ikke skal være tøj igen i år

Det kan være svært at gøre sig klog på det modsatte køn. Specielt når det kommer til gaver eller overraskelser. Ligegyldigt om det er din fars, fætters, kærestes, brors eller vens fødselsdag, der melder sig, kan det være en udfordring at finde på spændende, originale gaver hver gang. Det er en god idé at lægge hovedet i blød i god tid, så du måske opdager små ting, han mangler i hverdagen eller taler meget om. Så kan du eventuelt også nå at spare op. Er du ude i sidste øjeblik, og er budgettet stramt, er det en mulighed at kigge på 30 dages lån.

Fodboldfanatiker eller musikentusiast

Den letteste måde at finde på noget, der ikke står på ønskesedlen, er ved at vide noget om vedkommendes interesser. På den måde har du noget at gå ud fra. Hvis du er helt på bar bund og mangler inspiration, er der forskellige måder at idéudvikle en gave på:

  • Oplevelsesgaven: det er oplagt at give en oplevelse til ham – og så kan du ovenikøbet komme med. Hvis han er interesseret i et bestemt fodboldhold, kan du give ham billetter til en af deres kampe. Eller hvis han elsker madlavning, kan du give ham et gavekort til et madlavningskursus.
  • Interessepakken: har han en bestemt interesse, han bruger en masse tid på, kan du samle en gave ud fra den. Går han op i musik, kan det være, han mangler en pladespiller og sin yndlingskunstners bedste plade. Måske han kan lide noget bestemt øl eller vin, som du kan researche på og lave en kasse med hans favoritter.
  • Den betænksomme gave: du har måske lagt mærke til, at han altid brokker sig over, at køkkenknivene er sløve, eller at han sukker efter en kaffemaskine. Så er det oplagt at give ham noget, han måske ikke selv har tænkt over, han mangler.
  • Det, du tænker, han mangler: måske kan du huske, han har brugt en parfume, du godt kunne lide. Eller du synes, at han mangler nogle pænere rødvinsglas. Her er chancen.